onsdag den 19. september 2012

Opkald fra min mor

Jeg havde egentlig forventet at hun ville ringe noget før, men hun ringede i eftermiddags.

Jeg snakkede med psykologen den anden dag om, at jeg skulle lave nogle notater til mig selv med, hvad jeg ville sige til hende, når hun ringede. Sådan så jeg ikke blev bragt ud af fatning og så jeg fik "det hele med". Dem har jeg ikke fået lavet, selvom jeg har rendt rundt om mig selv og kigget på den tomme blok flere gange.

Så jeg tog den ikke.

Hun indtalte en besked om, at hun bare lille sige tak for sidst og sludre lidt.

Straks så titter min dårlige samvittighed frem over, at jeg screener hendes opkald. Og hvorfor?! Hvorfor fanden får jeg dårlig samvittighed over det? Måske fordi jeg altid har stået på pinde og nærmest smidt alt hvad jeg har i hænderne, for at ringe tilbage eller tage telefonen hvis hun har ringet.

Hun behandlede mig ad helvedes til den anden dag og alligevel står jeg model til det og får tilmed dårlig samvittighed og føler mig som en dårlig datter.

Jeg havde endda taget en beslutning da hun tog afsted efter besøget om, at jeg ikke ville have kontakt til hende mere. At det ikke ville blive bedre. At hun bare vil have mit gamle jeg tilbage. At hun ikke bryder sig om, at skulle se sandheden i øjnene om, at hun har en syg datter. Nej, hendes datter hun skal bare tage sig sammen og "blive sig selv" igen. Sikke noget vås at hun er syg og hvis hun virkelig er syg, så er hun jo utilregnelig, så alt det hun siger ikke gælder. Skide være med, at hendes datter nu har modtaget intensiv hjælp i 3 år og fortsat har behov for terapi og hjælp til at klare hverdagen.

En af de ting jeg vil spørge hende om er, hvad hendes tanke er med, at jeg skulle tage en snak og "få en afslutning på" med hendes mand. Om det virkelig er hendes mening, at jeg skal give ham en undskyldning. I så fald vil jeg sige til hende, at jeg undskyldte, at jeg havde kaldt ham en psykopat, fordi selve ordet måske var lige voldsomt nok, men udover dét, så mener jeg hvert et ord jeg har skrevet om ham. Og jeg synes stadig det er den største fejltagelse i hendes liv. Og alene tanken om at sidde overfor ham. At snakke med ham. At glo på ham. Føj... Jeg brækker mig næsten.... For ikke at tale om hans børn... Fuck mand!!!

Og så vil jeg spørge hende om, hvorfor hun egentlig har vist mine breve til hele familien. Det glemte jeg at spørge hende om, da hun var her.

Udover dét ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige.

Jeg snakkede med psykologen om, at jeg bare ville sige til hende, at jeg fortsat trænger til en pause. At jeg ikke behøver at sige, at jeg ikke vil have kontakt mere.

Men jeg føler bare, at jeg skylder hende en forklaring. Jeg føler at jeg står i evig gæld til hende. Det har jeg altid følt. Hver gang hun har vist at hun elsker mig. Hver gang hun har hjulpet mig med et eller andet. Hver gang hun har beskæftiget sig med mig. Hver gang er min gæld bare blevet større. Måske er det fordi hun altid har brugt "efter alt hvad jeg har gjort for dig"-kropssproget... Ja, og endda også sagt det...

Min morfar havde en sort bog, hvor han skrev ned hvem af hans 4 børn der havde fået hvad. Så for hver 25 øre den ene fik for meget, så skulle de andre have tilsvarende. Måske er det dér hun har det fra. Og måske kan det tænkes, at der er et eller andet fucked up i den side af familien siden min mormor og morfar har 4 børn og de 2 af dem har frabedt sig kontakt til dem... Ja, og de sidste 2 (min mor og moster) er pisse hamrende uvenner...

Fuck en lorte-familie!!!


Og selvom det ligger meget langt nede... Ked-af-det-heden... Så er den der....

Skuffelsen over hende... At jeg ønsker mig en mor... At jeg savner en mor... og desværre er nød til at erkende, at hun ikke er i stand til nogensinde at være eller blive det...

Hun er selv et barn indeni, som stadig er afhængig af hendes egne forældre, selvom hun er
52 år.

Nu har hun så fundet en mand, som kan overtage deres plads.
Nu har de kendt hinanden i 3 år. Er lige blevet gift og så siger hun til mig, at hun først nu... på det seneste... har fundet ud af, at hun elsker ham... fundet ud af, hvad det vil sige at elske...

Jeg sagde: "Ja, jeg vil da så sandelig håbe, at du elsker ham, nu hvor du er blevet gift med ham!!!".....




3 kommentarer:

  1. Sikke en masse tanker.. Det eneste råd jeg kan gi dig er at få det sagt. Få det ud af kroppen. Jeg er sikker på det pt er det bedste for dig. Ville ønske du kunne gribe telefonen, ringe hende op og få sagt de ting du har brug for.. Det er en lettelse bagefter. :) Forstår dog godt at det bare ikke er så let.. Jeg undgår selv ofte den slags situationer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh ja, gid det var så let... Der er bare så mange ting i det.. Det sværeste er jo, at jeg skal holde fast i mig selv og ikke lade hende overtage og overtale mig... Tænk at man kan have det sådan med sin mor.. Det er sgu da tragisk!

      Slet
  2. er på alder med din mor søde..
    tænker over mit forhold til min mor og ikke mindst min voksne søn..
    da jeg siden jeg var barn var jeg ikke god nok for min mor min far led af det samme som jeg.. og blev ik særlig gammel..
    frygten har siddet i min mor lige siden bukkede jeg også under.. hun havde i min barndom altid kikket lige igennem problemer og ude af øje ude af sind jeg blev jo nok som de andre ik..
    men hun elsker bare mig på sin måde og hun er så sårbar .. ik mindst er hun idag blevet så gammel at hun har brug for kærlighed om omsorg lige hvor meget jeg prøver så skringer den sorg frem i hende at jeg ikke er som de andre..
    du kan måske ikke glæde dig over at din mor har fundet en der giver hende en dejlig ro i sit sind, måske føler hun sig hel nu.. en dag er du også så heldig at du møder dig en dejlig kæreste der forstår dig og som bare smelter sammen i et fælleskab..
    det er altså en hjælp at finde det..
    men det tager altså den tid det tager at ko,,e sig over psykisk sygdom.. måske bliver du aldrig den pige du var før, men du bliver bedre mere rummelig, du har prøvet at være i et helved, og bare det at du er kommet så langt frem er godt gået..

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...