Igår var jeg hos psykologen for første gang siden hun er kommet tilbage fra ferie.
Ganske rigtigt, som jeg skrev i sidste indlæg, så fortalte jeg om min selvskade eller vilde "ferie", jeg har holdt, mens hun har haft ferie. Prostitution, kokain og alkohol.
Hun sagde, som så mange gange før, at psykoterapi og psykologforløb ikke hænger sammen med kokain og alkohol, så uden at sige det direkte, så skal jeg stoppe med det, ellers kan jeg ikke fortsætte med mit forløb hos hende.
Udover det, så fik jeg besked på eller en hjemmeopgave der hedder "Gør det forbi med K", fordi han er kriminel og lever på den måde han gør.
Og hun har ret. Det burde jeg gøre, men nu er jeg jo blevet glad for manden og har faktisk ikke lyst til at gøre det forbi. Han får mig til at føle mig i live. Han får mig til at føle mig tryg.
Han er sød og dejlig. Forkæler mig og passer på mig.
Så nu er jeg ude i, at jeg så må lyve, hvis jeg tager stoffer, for jeg kan nok ikke undvære behandlingen hos hende. Jeg føler mig bare trængt op i en krog.
Hun skal vel ikke bestemme, hvem jeg skal være sammen med og styre det ved at sige, at jeg bliver afsluttet, hvis jeg ikke gør det forbi med ham. Hun har ikke sagt, at det er det, der kommer til at ske, men jeg følte, at det var det, der lå i luften.
Jeg kan godt forstå, at jeg ikke skal tage stoffer, når jeg går i terapi og jeg vil heller ikke have, at stoffer skal være en del af mit liv....
Hun spurgte mig også om, om jeg tror, at jeg nogensinde kommer ud af prostitutionen. Det er jo det, jeg falder tilbage til, hver gang jeg ikke har en kæreste i mit liv. Jeg sagde, at jeg tvivler.
Jeg er simpelthen afhængig af det. Rusen er så stærk. Stærkere end kokainen.
