Jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg skulle være single... At det er for besværligt, at have en kæreste eller en mand tæt på... Jeg mister mig selv og bliver selvskadende - begynder at spise for meget...
Men ja, jeg kan åbenbart ikke finde ud af at være alene....
.... og han er ikke en sund én af slagsen....
Han er kriminel... Tager stoffer.... og det lader til at han også drikker for meget.... Hans søn er tvangsfjernet og bor i plejefamilie...
Hvorfor gør jeg det?
Hvorfor skal jeg hele tiden færdes på grænsen og have drama i mit liv?!!
Jeg var begyndt i prostitution igen... og jeg havde det godt... eller det føler jeg i hvert fald... Hvis du spørger min psykolog, så vil hun sige det modsatte... ja, hun har sikkert ret... Jeg dulmer min rastløshed - som jo egentlig er ked-af-det-hed, som jeg ikke kan mærke...
Jeg tog stoffer sammen med ham i weekenden... Kokain... og jeg hadede mig selv... allerede da tanken poppede op i hovedet på mig.. Det var mig der opfordrede og han kom med det...
Jeg ved jo godt, at det er et sidespor... Jeg kan godt mærke det... og alligevel så bliver jeg bare ved med at "lege med".... Han er da meget sød, men jeg ved jo godt, at han ikke er noget for mig...
Han er allerede forelsket, virker det til... og det er dét, jeg gør... Jeg får dem til at blive forelskede i mig... Forgude mig...
Jeg har allerede mødt hans mor og stedfar og en af hans gode kammerater...
Kammeraten mødte jeg igår... og han var helt fucked up på stoffer... på en søndag...
De fortæller allesammen, hvor glad jeg gør ham og jeg har stjålet hans hjerte og så videre...
Jeg var faktisk begyndt at trives med at være alene igen... Men jeg er drama-jagter...
Og når der så er en der viser interesse, så hopper jeg bare på.. Selvom jeg godt ved, at det er dumt... At han ikke er noget for mig... At han er den type, jeg skal holde mig fra...
Jeg bliver beregnende... Han tilbyder at lave alle mulige ting i min lejlighed og min have, som jeg længe gerne har ønsket mig... Han har allerede "sat det igang" med materialer og alt muligt...
I løbet af ugen kommer ham kammeraten ^^ og afleverer et kaninbur til mig, som han havde stående... Et jeg helt sikkert godt kan bruge, fordi det jeg har, er noget værre lort...
Og jeg tænker.... Nåe ja, men jeg behøver jo ikke gifte mig med manden... Jeg kan jo bare "hygge mig" så længe det varer... For mig er det en leg... For ham er det alvor... Jeg er allerede blevet inviteret med til rund fødselsdag hos en af hans kollegaer i næste weekend... og han har allerede lagt op til, at vi igen skal tage kokain... og selvom jeg ved, at det er pisse forkert og jeg får det ad helvedes til af det, så gør jeg det fan'me alligevel!!!
Igår sagde han, at han glæder sig til mange gode og hyggelige dage sammen med mig fremover... Jeg smiler og siger i lige måde og kysser ham, som om han er den eneste ene...
Jeg er totalt i escortpige-rollen...
Jeg går i "med-afhængig-jeg-skal-fixe-ham"-modus...
Han skal bare lige lære, at han ikke skal drikke øl hver dag.... At han skal lære at vaske sine hænder ordentligt med en neglebørste... At han skal have nogle andre møbler... og alt muligt andet pis....
Han siger, at han nyder den ro, jeg besidder og udstråler... At han slapper af i mit selskab, som han aldrig har gjort med nogen anden før...
Han falder i søvn på sofaen... Jeg nusser om ham og giver ham et tæppe på... Nusser ham i håret....
Samtidig så giver han mig en eller anden form for tryghed, som jeg jo egentlig ikke behøver... Den store farlige verden, er lige pludselig ikke så farlig, når man har en kriminel indenfor dørene, som selv er farlig... Han siger, at hvis der er nogen der vil mig noget ondt, skal de forbi ham først...
Han bliver den store stygge og trygge far og jeg bliver lillepigen, som kan putte sig ind til ham og lade være med at tage ansvar....
______________________________
Så ringer han og fortæller, at han skal have kage med på arbejde imorgen, fordi han har lavet en fejl... og spørger om jeg er god til at bage kage... Ja da... Selvfølgelig vil jeg da bage kage.... Som den gode, nye, søde kvinde i hans liv...... Det er flere år siden, jeg har bagt kage...
______________________________
Hvem er jeg!!!!
.
Men ja, jeg kan åbenbart ikke finde ud af at være alene....
.... og han er ikke en sund én af slagsen....
Han er kriminel... Tager stoffer.... og det lader til at han også drikker for meget.... Hans søn er tvangsfjernet og bor i plejefamilie...
Hvorfor gør jeg det?
Hvorfor skal jeg hele tiden færdes på grænsen og have drama i mit liv?!!
Jeg var begyndt i prostitution igen... og jeg havde det godt... eller det føler jeg i hvert fald... Hvis du spørger min psykolog, så vil hun sige det modsatte... ja, hun har sikkert ret... Jeg dulmer min rastløshed - som jo egentlig er ked-af-det-hed, som jeg ikke kan mærke...
Jeg tog stoffer sammen med ham i weekenden... Kokain... og jeg hadede mig selv... allerede da tanken poppede op i hovedet på mig.. Det var mig der opfordrede og han kom med det...
Jeg ved jo godt, at det er et sidespor... Jeg kan godt mærke det... og alligevel så bliver jeg bare ved med at "lege med".... Han er da meget sød, men jeg ved jo godt, at han ikke er noget for mig...
Han er allerede forelsket, virker det til... og det er dét, jeg gør... Jeg får dem til at blive forelskede i mig... Forgude mig...
Jeg har allerede mødt hans mor og stedfar og en af hans gode kammerater...
Kammeraten mødte jeg igår... og han var helt fucked up på stoffer... på en søndag...
De fortæller allesammen, hvor glad jeg gør ham og jeg har stjålet hans hjerte og så videre...
Jeg var faktisk begyndt at trives med at være alene igen... Men jeg er drama-jagter...
Og når der så er en der viser interesse, så hopper jeg bare på.. Selvom jeg godt ved, at det er dumt... At han ikke er noget for mig... At han er den type, jeg skal holde mig fra...
Jeg bliver beregnende... Han tilbyder at lave alle mulige ting i min lejlighed og min have, som jeg længe gerne har ønsket mig... Han har allerede "sat det igang" med materialer og alt muligt...
I løbet af ugen kommer ham kammeraten ^^ og afleverer et kaninbur til mig, som han havde stående... Et jeg helt sikkert godt kan bruge, fordi det jeg har, er noget værre lort...
Og jeg tænker.... Nåe ja, men jeg behøver jo ikke gifte mig med manden... Jeg kan jo bare "hygge mig" så længe det varer... For mig er det en leg... For ham er det alvor... Jeg er allerede blevet inviteret med til rund fødselsdag hos en af hans kollegaer i næste weekend... og han har allerede lagt op til, at vi igen skal tage kokain... og selvom jeg ved, at det er pisse forkert og jeg får det ad helvedes til af det, så gør jeg det fan'me alligevel!!!
Igår sagde han, at han glæder sig til mange gode og hyggelige dage sammen med mig fremover... Jeg smiler og siger i lige måde og kysser ham, som om han er den eneste ene...
Jeg er totalt i escortpige-rollen...
Jeg går i "med-afhængig-jeg-skal-fixe-ham"-modus...
Han skal bare lige lære, at han ikke skal drikke øl hver dag.... At han skal lære at vaske sine hænder ordentligt med en neglebørste... At han skal have nogle andre møbler... og alt muligt andet pis....
Han siger, at han nyder den ro, jeg besidder og udstråler... At han slapper af i mit selskab, som han aldrig har gjort med nogen anden før...
Han falder i søvn på sofaen... Jeg nusser om ham og giver ham et tæppe på... Nusser ham i håret....
Samtidig så giver han mig en eller anden form for tryghed, som jeg jo egentlig ikke behøver... Den store farlige verden, er lige pludselig ikke så farlig, når man har en kriminel indenfor dørene, som selv er farlig... Han siger, at hvis der er nogen der vil mig noget ondt, skal de forbi ham først...
Han bliver den store stygge og trygge far og jeg bliver lillepigen, som kan putte sig ind til ham og lade være med at tage ansvar....
______________________________
Så ringer han og fortæller, at han skal have kage med på arbejde imorgen, fordi han har lavet en fejl... og spørger om jeg er god til at bage kage... Ja da... Selvfølgelig vil jeg da bage kage.... Som den gode, nye, søde kvinde i hans liv...... Det er flere år siden, jeg har bagt kage...
______________________________
Hvem er jeg!!!!
.
Ja det virker da lidt som noget drama, men du vælger jo selv og det virker som om du lige nu hygger dig med det.
SvarSletDet er nok ikke den sundeste beslutning, men du må jo se hvordan det går. :D
På et eller andet tidspunkt vender det jo nok, så for at være forberedt, så pas lidt på med hvad du lover ham..
Ja og sæt evt nogle regler op for dig selv, hvor lang du vil gå og hvor meget du selv kan klare..
Jeg er ret sikker på du godt kender din egen grænser og hvis du prøver holde fast i dem, så kan det vel ikke gå helt galt vel??
Krammer <3
Hej smukke... :)
SletJeg trives åbenbart bare i det drama... Så lige nu er det bare sådan :)
Krammer :-) <3
Du må jo se hvordan det går og mærke efter.. du plejer vejer ret godt til at slippe ud igen. <3
Slet