mandag den 28. juli 2014

Irritabel og brud med kæresten

Årh jeg kan mærke at jeg er rigtig irritabel idag!

Jeg er mødt på Vikon her til morgen og jeg kan simpelthen ikke kapere de andre kursister. Den der holdning med, at "det er så synd for mig" og "åhh der er ikke noget jeg kan gøre". Så handl' dog for helvede!!! Den der lade holdning med, at der ikke er noget at gøre ved tingene og at folk bare læner sig tilbage og venter på, at løsningen eller hjælpen kommer og banker på døren af sig selv... Jeg bliver sindsyg af at høre på det! Jeg har lyst til at råbe og skrige af dem allesammen!

Kæresten flyttede hjem til sig selv i weekenden. Fuck det var dejligt! Det føles som at flytte hjemmefra på ny. At have sit eget sted og kunne lukke sin dør og bare sidde i sofaen helt stille. At nyde stilheden og ikke være konstant på vagt over, om det jeg nu laver er "ok". Kan jeg tillade mig at sove en lang middagslur? Jeg kan tillade mig dit og dat?! Nu kan jeg tillade mig alt og det er fan'me fantastisk!

Vi gik fra hinanden igår og det har jeg det også godt med. Jeg kan bare mærke, at det slet ikke var mig. Jeg har ikke og har aldrig haft forelskede følelser. Det var flirten og de små sommerfugle i maven, jeg var glad for i starten, men de gik hurtigt væk igen.

Han græd og græd og græd i telefonen igår. Og så sagde han en masse lort også. Og alt det lort bekræftede mig bare i, at jeg var på rette vej. Jeg er slet ikke et sekund i tvivl.

Og så har jeg besluttet, at jeg for fremtiden SKAL kunne mærke sommerfuglene. Ellers er det ikke rigtigt. Jeg SKAL være forelsket før jeg indgår i noget med en mand!

Overskuddet ligger på nul. Jeg er træt, træt, træt. Jeg har sovet rigtig meget i weekenden. Og jeg har åbenbart trængt til det. Idag er jeg også enormt træt, kan jeg mærke. Jeg er cyklet på Vikon og lige nu kan jeg slet ikke overskue de 8,5 km hjem.

Jeg har besluttet at gå kl. 12 de næste 3 uger, for vores normale underviser er på ferie. Det bliver nogle voldsomt lange 3 uger. Hun er virkelig savnet!

Igår havde jeg endnu en "ud af kroppen oplevelse". Dissociation. Det er altså vildt ubehageligt. Det startede ved 19-tiden og blev tiltagende værre i løbet af aftenen. Det er som om jeg oplever verden udefra. Alt bliver fremmed på en måde. Også mig selv. Jeg føler ikke, at min krop er min. At noget er mit. Min krop er bare en tom skal - agtigt. Jeg tror, det er fordi jeg har svært ved at være alene. Det kunne jeg mærke. Så er der ikke noget til at distrashere mig med. Jeg skal se at få bestilt en tid hos min psykiater, så jeg kan få en snak om noget mere medicin eller om jeg skal skifte.




3 kommentarer:

  1. Kan medicin hjælpe på den der ud-af-kroppen følelse?! Vil det så sige at når jeg ef trappet ned, kan det faktisk være derfor at følelsen er blevet mere fremtrædende?

    Du gav mig lige en aha-følelse. Jeg behøver rent faktisk ikke gå og flyve ind og ud af mig selv, man kan gøre noget.. (Andet end samtale som pt er ekstremt hårdt og tager en million

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan meget vel være, at det er blevet mere fremtrædende, fordi du er trappet ned. Nu ved jeg jo ikke, hvad du har fået tidligere, men for mig, er det, det anti-psykotiske medicin som har virket på mine ud-af-kroppen-oplevelser. Nu tror jeg bare, at jeg skal skifte præparat, for det lader til, at det ikke rigtig virker for mig mere... Men jeg synes da bestemt, at du skal undersøge det. Der er ingen grund til at rende rundt og have det dårligt, når der er midler der kan hjælpe :-)

      Slet
  2. Hej søde..

    Jeg er glad på dine vegne over at du fik afsluttet det forhold, selv om det jo aldrig er sjovt at såret et andet menneske.
    Jeg tror det er godt for dig at være dig selv lidt, det lyder som om du virkelig har brug for det. Her ved jeg at selv om jeg har fundet manden i mit liv og vi bor sammen, så er min alene tid noget af det vigtigste jeg har. Jeg nyder når han er på job, selv om jeg også savner ham. Vi har lige holdt 3 ugers ferie sammen og det er skøn, men er også lykkelig for at han nu er på job igen.. Min krop higer efter lidt alene tid. Min kæreste ved at det er vigtig og faktisk siger han også at han ind imellem trænger til alene tid, så det prøver jeg engang at gi' ham, selv om jeg går hjemme.. Jeg synes det er fantastisk at du prøver lave en aftale med dig selv om at sommerfuglene og følelserne skal være med når du indleder et forhold.. Det virker helt logisk faktisk.. ha ha.. :D

    Det lyder lidt vildt med den ud af kroppen oplevelse.. Kunne godt være du skulle få snakket med psykologen om det. Jeg tænker lidt om det kan være fordi du pludselig har roen og pladsen til at mærke følelser og mærke dig selv. Det kan være noget af en sær oplevelse hvis man i en periode ikke rigtig har kunne rumme sig selv, følelserne eller omgivelserne. Måske du langt om længe har fået pladsen til at mærke efter..

    Sender et kæmpe kram og en masse varme tanker.. <3

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...