mandag den 8. oktober 2012

Hvad vil jeg med mit liv?

Når jeg vågner om morgenen ligger jeg altid en times tid og putter i sengen med hunden og min mobil. Mails bliver tjekket. Spil bliver opdateret. Facebook. Twitter. Instagram. Måske nyheder, hvis jeg er i okay humør og ikke bliver påvirket af grusomheder.

Her til morgen lå der så en besked på facebook fra en ex-kæreste. Det er over et år siden jeg sidst har snakket med ham, så jeg var ret overrasket. Beskeden i sig selv var ligegyldig. Noget med en sang fra dengang vi var kærester, som han ikke kunne huske navnet på. Men hans besked satte mine tanker igang og gjorde mig ked af det.

Han har taget en forholdsvis lang uddannelse og blev ansat i en stor verdensomspændende hotelkæde, hvor han nu har været udstationeret forskellige steder i verden i et par år. Jeg har fulgt med på facebook undervejs. Han er 3 år yngre end mig (så vidt jeg husker).

Han har verden liggende for hans fødder. Han har en uddannelse han kan bruge og som giver ham uanede muligheder. Som kan bringe ham hvorhen i verden han vil. Og hvad har jeg?!?!?!?

Hvor meget er der sket i hans liv og hvor meget har han opnået siden vi var kærester!!!
Og hvor er jeg?!?! Jeg sidder stadig med en pind og roder rundt i den samme lort, som jeg gjorde dengang!

Godt nok har jeg udviklet mig meget, på det personlige og mentale plan, i de år der er gået, men rent fysisk er der jo ikke sket noget. Jeg har ikke fået en uddannelse (jo - en en skod uddannelse som social- og sundhedshjælper - undskyld til andre der er uddannet det samme. Jeg har bare aldrig været glad for det!). Jeg drømmer stadig om det store udland, men jeg må nok indse, at jeg ikke har psyken og styrken til at føre det ud i livet - og hvad skal jeg lave derude?

Min lillebror er også lige blevet færdig med sin uddannelse og har fået ansættelse dér hvor han var elev. Nu tjener han i nærheden af 30.000 kr om måneden og hvad laver hans søster?
- Jeg er fucking syg og ikke kommet nogen steder....

Og så bliver det ved med at rumstere i mit hoved, at jeg jo bare kan gøre noget ved det og at verden også ligger for mine fødder, at jeg er den eneste der kan ændre mig liv... og bla bla bla....

Men hvad nu hvis jeg ikke KAN ændre mig liv? 
Hvad nu hvis jeg ikke KAN tage en uddannelse?

Jeg VED IKKE hvad jeg vil med mit liv. Jeg kan ikke se min fremtid og jeg kan ikke forestille mig den. Den er diffus.

Jeg ønsker mig at tjene penge, så jeg også kan komme ud at rejse bare én gang om året. At jeg kan købe lidt tøj ind imellem. At jeg bare har råd til at købe ost og at det ikke behøver at være en luksusgode.

Jeg tænker tit på førtidspension og har også gjort det idag. Om jeg skal søge.
Men så tænker jeg igen: Er det virkelig det jeg vil?

Hvad vil jeg?!?!?!

Og i forbindelse med alle de her tanker, så titter depressionens grimme ansigt igen frem og siger:

"Hvad er meningen med det hele... med livet???!!!"










4 kommentarer:

  1. Kender godt din følelse. Jeg føler heller ikke der er sket en skid med mig.. dog ved jeg at det ikke passer. jeg har virkelig rykket mig på det personlige plan. Jeg er på mit 4 år som førtidspensionist og i de år er der virkelig sket utrolig meget. Jeg har lært så meget om mig selv og om mit liv. Faktisk er jeg sikker på at mit liv havde været et helvede hvis ikke min krop havde reageret. Så ville ikke ha undværet det. Det vil 100% også gøre min fremtid meget bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved også godt at jeg er kommet rigtig langt mentalt og følelsesmæssigt og det kan folk jo ikke se fysisk. Jeg er nok bare ked af at jeg ikke har noget "at vise frem" eller at kunne sige: "Jeg er uddannet ____________", som så gerne skulle være en eller anden "fancy" lang uddannelse som fx. psykolog, som er min drøm. Så ville andre/fremmede man snakker med, kigge på een på en helt anden måde end på den måde de gør nu, fordi man er "underlig" og "ikke bare kan tage sig sammen" (i deres øjne, vel at mærke).
      Ved godt at jeg i bund og grund kan være p**** ligeglad med andre mening, men ja.. indrømmet... det er jeg bare ikke. :)

      Slet
  2. Forstår dig 100%! Når jeg ligger rundt på venner,veninder og familie har de nået så meget, oplevet så meget og gjort så meget. hold kæft det gør ondt. Men samtidig ved jeg at jeg har lært mig selv at kende, jeg har så meget med mig i mit sind, så meget forståelse for livet, smerte og ægte glæde, som min omgangskreds endnu ikke kender til, og måske aldrig kommer til. jeg har virkelig 'smagt' på noget de færreste vil opleve. jeg er stadig i min kamp, min smerte og mit sikkerhedsnet, men jeg håber virkelig det får mig så langt videre og ægte til noget livsbekræftende.. giver det mening? hmmmmm:) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det giver SÅ MEGET mening! :)
      Jeg håber også, at det får os til noget livsbekræftende på et eller andet tidspunkt - og gerne før end senere!

      Ligesom du skriver, så ser jeg også sådan på det, at jeg har lært mig selv meget bedre at kende end de fleste nok kender sig selv og det må så bare være mit "lod". Jeg satser på at jeg på et tidspunkt kan se meningen med al smerten. :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...