onsdag den 12. august 2015

En dag alene....

K har været på arbejde hele dagen. Det er første dag, hvor jeg har været alene i så mange timer, siden vi mødte hinanden - og jeg er faldet sammen. Jeg har haft minus overskud og jeg har sovet rigtig mange timer. Alligevel har jeg fået lavet lidt, så helt skidt har det ikke været.

Men jeg kan bare mærke savnet og tomheden, når han tager afsted om morgenen. Jeg står op sammen med ham kl. 04.30 og drikker kaffe. Det er blevet et lille ritual. Når han så er kørt, så går jeg enten i seng eller bliver aktiv. Det kommer an på mit humør. Idag gik jeg i seng og sov til kl. 10 og gik i seng igen ved 14-tiden og sov til kl. 19...

Han mødte min mor i forgårs. Hun var påvirket som sædvanlig. Jeg havde advaret ham. Han kommer selv fra en "broget" familie, så han tager ikke notits af det. Vi skulle have været på besøg hos min far igår, men han meldte fra, så det blev ikke til noget.

På fredag skal vi hygge sammen med mine brødre og deres kærester.

Der er hele tiden en stemme indeni mig, der siger, at det hele går for stærkt. Men alligevel så har jeg lyst til, at han skal møde dem... Han har allerede sagt, at han elsker mig... Det sagde han i weekenden og nu siger han det dagligt... Det går godt nok stærkt. Man kan ikke sige, at man elsker en person efter 3 uger. Han er forelsket og det er noget andet. Jeg har på fornemmelsen, at han har det ligesom mig. At følelserne på et eller andet tidspunkt bliver så intense og store, at man mangler ord og det største man kan sige, for at beskrive sine følelser er "Jeg elsker dig". Jeg har sagt det tilbage. Det gør jeg hver gang. Jeg har ikke sagt det af mig selv endnu.

Prostitutionen er stoppet igen. Det er den, fordi jeg har ham. Jeg kan og vil ikke, når jeg har en kæreste. Dobbeltlivet er for besværligt og kaotisk og jeg vil være konstant bange for at blive opdaget.

Stofferne er straks værre. Lysten er vakt igen på fuld smadder. Jeg skal virkelig holde igen, for at vi ikke skal tage noget hver weekend fremover. Han siger selv, at det ikke bliver noget der sker jævnligt fremover - og det er jo ham der betaler og skaffer, så hvis det passer, så er det jo sådan set let nok. Desværre så tror jeg, at hans rygrad på det område er lige så slap som min.

Men nu rider det mig som en mare, at jeg skal stå skoleret overfor psykologen på mandag igen. Sådan føles det. Det er jeg nød til at snakke med hende om.

I næste uge skal min hjemmevejleder med til psykolog. Vi skal fortælle hende om, at jeg ikke er så frisk som hun tror. At jeg spiller skuespil og ikke kan finde ud af at lade være. Det bliver vildt grænseoverskridende og ubehageligt. At blive "afsløret" og sidde der helt åben som en bog. En lille pige som skal have hjælp af psykologen til at fortælle hvordan jeg har det.

Det er fordi, jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal bruge hende til. Indtil nu så er det jo kun en sludder. Er det bare det man bruger dem til?





.

4 kommentarer:

  1. ved du vil blive irt over denne besked men håber du inderest inde ved det i forvejen
    med stoffer skal man stoppe helt begge to for hvis en falder i falder den anden tit med i . Så i skal hjælpe hinanden til at stoppe total ikke engang ved sjældne lejligheder

    som du siger tiden vil vise om det er en forelske eller kærlighed , MEN du skal stadig passe på dig selv :) <3<3


    nu er jeg nysgerig du sover så meget i dagtimerne er du så oppe den halve nat eller er det 12+ timer pr døgn?

    Håber du for noget mere energi igen ^_^ <3<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er nød til at holde os fra det begge to, for som du siger, så nytter det ikke noget, at den ene holder op og den anden fortsætter. Det bliver simpelthen for svært....

      Det er forskelligt hvor meget jeg sover. Når jeg er alene, så kan jeg godt sidde oppe det halve af natten, men nu hvor han er her, så går jeg i seng sammen med ham senest kl. 24. - og jeg har ingen problemer med at falde i søvn, selvom jeg har sovet det meste af dagen... Men jeg har altid haft et godt sovehjerte... :-)
      Men de dage, hvor jeg har det skidt, sover jeg meget mere end de gode dage... Efter jeg er stoppe på Seroquel er jeg ikke nær så træt mere. Jeg kan tydeligt mærke forskel... Jeg er blevet meget mere aktiv...

      <3

      Slet
  2. Hvor længe har du haft den der psykolog??
    Der virker desværre som om kemien ikke er helt i top, eller misforstår jeg?
    Er du begyndt at ha kontakt med din far igen?

    Ja så blev jeg altså lidt nysgerrig.. undskyld de mange spørgsmål, men det kan være svært at smide en oprigtig kommentar når man sidder og venter på detaljer og mere baggrundsviden.. Dejligt at du er begyndt at blogge igen <3

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft hende siden 2009 og gået til enesamtaler med hende siden 2010. Kemien feljer ikke noget. Det er totalt min borderline der fucker det up i mit hoved... :-)

      Ja, jeg snakker med min far igen... Lige nu kan jeg slet ikke huske, at jeg ikke snakkede med ham :-) :-)
      Men siden du spørger sådan, så må der have været en periode, hvor jeg ikke har snakket med ham... :-)
      Jeg tror lige, jeg skal læse lidt tilbage på bloggen. Det er mange gange en god idé, for at blive mindet om, hvordan jeg havde det for noget tid siden...

      Det gør skam ikke noget, at du spørger... Det er da rart, at du er interesseret i, hvordan det går og hvordan jeg har det... :-)

      Det er faktisk også rart, at være begyndt at blogge igen... Det har faktisk været savnet..

      <3 <3

      Slet

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...