tirsdag den 19. maj 2015

Hjem til mig selv

Jeg er kommet hjem til mig selv nu... Både i bogstaveligste forstand og i overført betydning.

I overført betydning fordi jeg virkelig føler, at jeg er landet hos mig selv igen. I min egen lejlighed. Hos mig selv. I mig selv. Og jeg har ikke snakket med ham i næsten en uge nu.

Jeg tog kaninen med og det har jeg det rigtig godt med. Den hygger sig uden tag på buret og slænger sig som om den aldrig har lavet andet. Det har den nok heller ikke. Det er en kæmpe Fransk Vædder på 5 kg som jeg har givet navnet Basse - fordi han er en stor basse :-)

Jeg hentede ham fra en sølle liv i et bur 24/7. Hans negle var så lange, at han havde svært ved at gå første gang han var ude. Det var så synd! Jeg har haft ham til dyrlæge og der var heldigvis kun mindre ting, jeg lige skulle holde øje med.

Så nu har han det godt. At man kan behandle dyr på den måde, er mig en gåde. Hvor er deres hjerte og empati henne?

Apropos... Så er det sådan M er. Dyr skal være på gulvet. Har ingen hjerne. Man skal ikke pyldre for meget om dem. Han var ligeglad med, at kaninen lå i et iskoldt skur om natten, selvom den var apatisk og iskold om morgenen. Man kan ikke bare sætte en kanin ud med det samme, når den har været vant til at være inde. Så er man nød til at vente til midt på sommeren. Det var han ligeglad med. Han synes også, at jeg var skør, fordi jeg ville tage ham til dyrlægen. Han mente, at man bare kunne aflive ham, hvis der var nogle problemer.

Jeg fulgte ikke mit hjerte, så Basse nåede at ligge i det iskolde skur i 3-4 nætter, før jeg fik taget ham med hjem. Det har jeg det SÅ dårligt over. Men det kan jeg ikke gøre noget ved nu. Nu vil jeg bare sørge for, at han får et godt liv fra nu af!

Jeg har også været ret produktiv den sidste uge.

Udover oprydning og rengøring, så har jeg lavet hjemmeside for min mor. Kun en midlertidig en indtil jeg får den rigtige op at stå, men det var ret vigtigt at siden ikke var tom, når hendes kunder kiggede forbi. Selvom det, jeg har lavet, egentlig er "piece of cake", så er jeg alligevel stolt over resultatet indtil videre. Og min mor var ellevild. Jeg glæder mig til det endelige resultat.

Jeg er i øvrigt begyndt, at snakke med hende igen. Det har vi gjort i et par måneder nu. Eller er det længere? Jeg kan ikke holde styr på tiden. Men det går i hvert fald godt. Jeg er nået frem til, at jeg bare må acceptere, at hun er som hun er. At mine forventninger til, hvordan en mor skal være, ikke er noget hun kan leve op til. Jeg tager, hvad jeg kan få, hvis man kan sige det sådan. Jeg lader være med at have forventninger til hende og så bliver jeg ikke skuffet. På den måde går det faktisk meget godt.

Jeg går stadig sygemeldt. Jeg er nu kommet over på det der hedder ressourceforløb igennem kommunen. Det er noget med, at det er for særligt udsatte borgere, som skal have ekstra hjælp for at komme hen til selvforsørgelse. Det er fastsat til 5 år, men det er vist noget som kan forlænges. Så indtil videre så går jeg herhjemme og jeg skal starte på noget "Lær at tackle din angst og depression" her til efteråret. Det er noget der kører over 7-10 uger, hvor der er andre ligesindede der deltager.
Det glæder jeg mig faktisk til.



-

onsdag den 13. maj 2015

Medafhængig og latterlig!

Heller ikke denne gang lykkedes det mig, at overholde det jeg havde aftalt med mig selv.

Da vi langt om længe står op, så er det jo egentlig meget hyggeligt. Og jeg kan ikke få mig selv til at pakke kanin og ting og skride. Desuden så kom han aldrig ud og cykle.

Jeg er taget hjem til mig selv for at vaske lidt tøj og rydde lidt op. Vi har aftalt at han ikke drikker mens jeg er væk. Nu må vi se. Hold kæft hvor er jeg latterlig! Jeg er vokset op med 2 alkoholiske forældre og så finder jeg fanme en mand, som også er det - og som stadig er delvist i benægtelse.
Han tror stadig, at han kan drikke til festlige lejligheder - i hans øjne fredag og lørdag - når han liiiige har fået sit misbrug under kontrol igen. Yeah right! Det kommer sgu da ikke til at ske!!!
Han ringer hvert kvarter for at høre hvornår jeg kommer tilbage, fordi han er bange for at falde i med alkohol, når jeg ikke er der. Han har sværere ved at være alene end jeg har. Vi er sgu et kønt par!! NOT!

Jeg er så fucking medafhængig. Jeg brækker mig over mig selv. Jeg sidder time efter time hos psykologen og snakker om, hvor nedbrydende et forhold det er og alligevel magter jeg ikke at bryde ud af det. Angsten for at være alene mig i røven. Hvorfor fanden skal det være så svært!

"Han er jo også meget sød", "Han forkæler mig jo også", "Så slemt er det jo ikke".... og bla bla bla.
Hvorfor kan jeg ikke bare slukke for stemmen i hovedet og bare fucking GØRE DET!

Jeg føler mig stadig som escortpige/prostitueret, når jeg er sammen med ham. Det hele er på hans præmisser og jeg lader som om. Ligesom jeg gjorde med kunderne. Jeg gider ikke engang have sex med ham, fordi det er så pisse dårligt! Jeg går på kompromis og tilsidesætter mine egne grænser og behov, for at "få fred". Og i dagtimerne hygger vi os jo meget godt.

Nu er han endelig flyttet i sin egen bolig og jeg havde planlagt oprydning og rengøring og et nyt liv. Men hvad er der sket?!!! Ikke en skid!!!


-



Kæreste - Respektløs og grænseoverskridende

Hvad fanden er det egentlig jeg laver!!!

Han sejler rundt og respekterer ikke mine grænser. Han bliver ved, når jeg siger nej til sex. Ved og ved og ved indtil jeg ikke orkede at sige nej. Så få det for helvede overstået. Han stank af alkohol og har klæbet til mig som et lille barn siden jeg kom igår. Jeg føler ikke en skid for ham. Jeg føler mig som en prostitueret som han bare kan bruge som han har lyst og det gør han jo, fordi jeg lader ham. 

Jeg er så pisse træt af mig selv. Hvorfor helvede bliver jeg ved med at udsætte mig selv for det pis! Jeg bliver jo ved med at køre tilbage efter mere lort. Og når han snakker om kærlighed og at vi ikke kan undvære hinanden, tænker jeg inden i mig selv, at han er en nar at høre på. Det er fuldstændig som med Mikael. Han ville heller ikke lade mig gå. Der skulle drastiske metoder i brug før han fattede budskabet. 

Nu ligger han og snorker sin brandert ud. Han har vækket mig før fanden får sko på, fordi han nærmest kravler ind i mig. Han kan ikke komme tæt nok på. Jeg får klaustrofobi af ham. Jeg fucking hader ham. Hader hader og fucking hader!!!!

Når han cykler i løbet af formiddagen, så pakker jeg og tager kaninen med. Tager hjem og slukker telefonen. Lad mig være for helvede! Han er hamrende syg i hovedet!!!

Jeg er så pisse træt af mig selv!



-




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...