lørdag den 23. marts 2013

Det dér med aftaler og at være social

Åhh, jeg kan ikke overskue noget idag!

Min veninde, som jeg har mødt gennem min behandling, har inviteret mig hjem til hende idag. Jeg har sagt hele ugen, at jeg ikke kan lave nogen aftaler forud. Altså at jeg ikke kunne sige i tirsdags, at jeg kunne ses idag, fordi jeg er nød til at tage tingene dag for dag, ellers kan jeg ikke overskue det.

Jeg føler mig presset af hende.
Igår var jeg til psykolog og jeg snakkede med hende på vej hjem. Hun spurgte til, hvordan det gik hos psykologen og jeg fortalte, at jeg har fået rigtig meget ros for min udvikling det sidste års tid og at jeg virkelig kan se en forandring. Så siger hun, at det er hun super glad for og at hun var glad, fordi når jeg var glad, så ville jeg jo komme idag. Og hun sagde, at hun allerede havde tøet maden op og forberedt det hele. For at være helt ærlig, så havde jeg faktisk glemt, at vi havde snakket om, at jeg skulle komme og idet hun siger det, får jeg det allerede dårligt. Følelserne af ikke at kunne overskue det, væltede bare ind over mig og jeg tænkte allerede over, hvordan jeg kunne komme ud af det. Men jeg bliver overvældet af dårlig samvittighed, fordi hun allerede havde/har optøet maden og gjort det hele klart. Men samtidig, så havde jeg sgu sagt (mange gange), at jeg ikke kan overskue at lave planer før på dagen.
Ja, jeg ved godt, at det muligvis er besværligt, at man ikke kan lave aftaler med mig, men det er sgu sådan jeg har det. Jeg orker bare tit ikke at være social. Det er fint og hyggeligt nok, at snakke i telefon med "folk", men at skulle ses, bliver bare hurtigt for meget for mig...

Så nu sidder jeg her.
I nat, da jeg gik i seng, fik jeg pludselig den sygeste kvalme ud af det blå. Lige pludselig. Jeg tænkte straks om det var noget angst-halløj, men jeg har aldrig haft fysiske symptomer på min angst, så jeg tror det bare var noget fysisk - det undrer mig bare. Udover det, så har jeg sovet ad røven til, fordi jeg har ligget og rodet rundt og råbt og skreget af mine forældre i søvne. Jeg vågnede ved, at min hund sad og peb og kiggede mig, så det har nok ikke være så rart at være vidne til.

Så jeg er bare udmattet og orker ikke at køre nogen steder. Og jeg kan heller ikke lide at sige fra.

Og så er vi tilbage til mit gamle mønster med, at være ovre i andre mennesker. At jeg sætter andre menneskers behov før mig eget, for ikke at gøre dem kede af det.... Hold kæft hvor er jeg træt af det!!!


Råd og tanker modtages med STOR GLÆDE!!!


-

4 kommentarer:

  1. Kender det bare alt for godt.. Jeg er virkelig heller ikke ret god til det der med at lave aftaler og være social.. Det skal helst være spontant for at det bliver en god oplevelse... Mit eneste råd er at du er nød til at sige til hende at du desværre ikke kommer. Sig er det ikke er fordi du ikke vil være sammen med hende, men fordi du ikke er på toppen i dag.. Jo mere ærlig du er over for hende og dig selv, jo mere vil hun lære dine mønstre og så vil det ikke være så svært en anden gang. Det er utrolig vigtig at du passer på dig selv, angst kan hurtig opstå når man føler sig presset og kan også være derfor du har sovet dårligt.. Så vær ærlig, det kommer man længst med..

    SvarSlet
  2. Du skal IKKE bukke under søde.
    I havde en aftale om at tage afgørelsen på dagen. Det bliver hun nød til at tage seriøst.

    Jeg forstår godt, at du ikke sagde noget til hendes "jamen så kommer du imorgen og alt er klart"..
    Det er svært at stå ved.
    Kan man overhovedet tillade sig det? Helt ærligt?

    Men JA! Det kan man! Og det skal du!
    Skriv hende en besked evt med den forklaring du i dette indlæg har givet.
    Den beskriver jo helt perfekt, hvad der "gik galt" og din egen panik deri.

    Jeg har selv lagt alle kort på bordet overfor mine nærmeste.
    Også kan jeg ikke gøre andet..

    DIG FØRST! Og at sætte grænser er jo noget, vi er igang med at lære.
    Så vi engang, allerede i telefonsamtalen, kan sige: "Nej, vi bliver stadig lige nød til at tage den imorgen".

    Mange knus og kram til dig <3
    Du må ikke føle dig som en dårlig veninde.

    SvarSlet
  3. Åårh, igen er du virkelig inspirerende! Fedt, at du sådan giver udtryk for, at du altså ikke kan lave planer før på selve dagen. Sådan har jeg det også - men har aldrig turdet stå ved det, som i "sådan er jeg bare". Men det er jo det, jeg skal! Det, VI skal. Acceptere de "begrænsninger", vi har - tage hensyn til os selv i det hele.. Tak, fordi du deler :-)

    SvarSlet
  4. kære du kender i ik din alder.. men kender til hvordan det er ikke at have overskud til at være social..
    folk søskende og forældre vil presse på når du er yngre.. men når du som jeg er kommet op i start 50 erne kan du bare blive så ensom.. det hele handler om balance og ikke at skubbe folk fra dig, du skal arbejde på at finde en balance hvor du får fundet nogle rummelige mennesker eller sted du kan komme eller lig og som kan forstå at du er nød til at lave aftaler samme dag som i skal ses..
    der er så mange der har brug for struktur og planlægge deres dage et par dage forud det giver dem ro..
    og måske en dag er det dig der har det på sådan en måde..

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...