søndag den 16. december 2012

Tanker om modløshed, energimangel og at få ordnet praktiske ting

Jeg var til psykiater for et par dage siden. På trods af at han er lidt af en mærkelig snegl, så lader han til at have ret meget styr på medicin. Min psykolog siger også, at han har meget viden om medicinsk behandling af bipolar lidelse. Jeg er nu blevet startet op på Seroquel Prolong, som er en langtidsvirkende pille, som skal tages én gang i døgnet.

Jeg er spændt på at se, om jeg kan mærke nogen virkning om en måneds tid. Jeg har læst mig frem til, at der er mange der tager meget på af den medicin. Det er nok det jeg frygter mest. Specielt fordi jeg i forvejen (for tiden) spiser som et svin - rent ud sagt. Jeg fylder i hovedet. Har jeg ikke noget sødt indenfor rækkevidde, kan jeg gå helt "kold". Jeg har tænkt på, om jeg måske er blevet sukkerafhængig... eller også så er det bare kroppen der skriger efter et sukkerchok eller et skud energi.

For energi det har jeg absolut intet af. Jeg tager mig selv i, at gå og undre mig over, hvorfor jeg hele tiden har den her grundlæggende følelse af modløshed.... og energiløshed.... "Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen og gøre dit og dat?". Når jeg vågner om morgenen, så kan jeg godt slå øjnene op og tænke: "Idag skal jeg have tømt nogle flere flyttekasser" eller tage opvasken, eller få sat en tøjvask over og så videre.

Så går jeg med hunden og allerede dér ebber energien ligesom ud. Jeg når bare ikke længere end at komme hjem igen efter turen og glo rundt i min rodede lejlighed og tænke "fuck det... jeg orker det ikke". Så tager jeg klapper for øjnene (forestil dig sådan nogle som heste har på, når de rider i byen), så jeg ikke ser det og sådan går det bare dag efter dag. Jeg magter det simpelthen bare ikke.

Kæresten kom igår og har været her til idag midt på formiddagen, hvor han skulle afsted på arbejde. Mens han gik og lavede mad igår, så fik jeg lige pludselig energien til at vaske mit stuegulv færdigt. Jeg vaskede køkkengulvet i sidste uge, da jeg var små-manisk, men gik kold og så har spanden med det beskidte gulvvand bare stået i entréen lige siden. Så jeg fik vasket gulvet et par gange i stuen og soveværelset fik også lige en tur, mens jeg lige havde energien. Det skal lige siges, at det altså er meget små arealer vi snakker om, så det tager vel max. 10 min for "begge gulve" og så gang det med 2 for at få alt snavset væk. Det er flere måneder siden jeg har vasket det, så det er en helt fantastisk følelse, at glide hen over gulvet på strømpesokker. Jeg klapper mig selv på skulderen. Yes - jeg fik udrettet noget.

Men hvorfor er det, at jeg altid kun får lavet noget lige før eller mens jeg har gæster. Jeg har snakket med psykologen om det og samtalen bliver ledt hen på, at jeg kun gør noget for andre og aldrig for mig selv. Det er åbenbart ikke vigtigt nok for mig, at gøre mig selv glad ved at få ordnet tingene, som jeg går og dunker mig selv oven i hovedet med. Det er mest gæsterne jeg tænker på. At de ikke skal se hvor beskidt jeg bor (kan bo), når jeg bare er mig selv. Gudskelov så får jeg da lidt besøg ind imellem, for ellers ville der sgu da godt nok ligne en svinesti. Aj, så slemt ville det nok ikke blive, men hvorfor kan jeg aldrig få gjort tingene hen ad vejen, i stedet for at det altid først er, når jeg virkelig ikke kan holde ud at se på det mere, for når jeg endelig får det ordnet, så får jeg det jo godt. Det er jo rart, når toilettet skinner og der ikke ligger støv på hylderne og opvasken ikke fylder hele køkkenbordet...

Hvordan gør du?
Kan du genkende det jeg skriver og hvis du kan, så fortæl endelig hvordan du får samlet energien til det...

På et tidspunkt lavede vi et skema i terapien. Et dags-skema. Stå op kl.... Gå i bad kl... Spise morgenmad kl... Medicin kl... og så videre... Jeg har også prøvet at lave et skema over rengøringen, så det er fordelt ud, men alligevel kan  jeg bare ikke "tage mig sammen" og jeg får det ikke gjort.

I øvrigt så har jeg funderet en del over forskellen på "at tage sig sammen" og "ikke kunne magte". Hvornår er det hvad?! Hvis jeg siger, at jeg ikke kan tage mig sammen, så lyder det som om jeg bare er doven. Men at sige at jeg ikke magter noget... tja.. jeg ved sgu ikke... Så er det i hvert fald noget andet end dovenskab...

Lige for at vende tilbage til meningsløsheden. Måske er det stadig bare depressionen der "har magten" over mig. Men så tænker jeg bare - bliver det så nogensinde bedre? Hvis vi ser bort fra de hypomaniske/maniske episoder jeg har ind imellem, så synes jeg generelt bare, at jeg er depressiv det meste af tiden og sådan synes jeg det har været i mange år.

Jeg er ved at kaste op, når jeg læser om at tænke positivt og alt det der halløj... og tro mig, jeg har en hel bogreol fyldt til randen med selvhjælpsbøger, så jeg har læst min kvote af det. I de perioder hvor jeg så rent faktisk har læst om sådan noget, så går det over og bliver en form for manisk periode. Så bliver jeg næsten ligesom Moses Hansen, der skal prædike alle de positive budskaber ud til alle mulige og så falder jeg med et brag igen lige pludselig. Det er sgu da ikke til at holde ud. Det er enten Satan eller Jesus. Altså jeg mener, fra den ene yderlighed til den anden.

I øjeblikket er det næsten ubærligt med alle de følelser der raserer i mit hovedet. Det er fuldstændig som en tornado og mange gange i døgnet har jeg tankerne om, at det for helvede bare ville være lettere at tage billetten. Men jeg er alligevel for meget af en kujon til at turde og alligevel - nogle gange, så kan jeg godt blive lidt skræmt over mig selv.

Paradoksalt nok så tænkte jeg over det med rent faktisk at dø den anden dag. For nogle år siden blev jeg opereret for celleforandringer i livmoderhalsen. Herefter skal man årligt eller halv-årligt have taget en prøve, for at se om der er kommet nye celleforandringer. Sådan en test har jeg fået taget for nogle uger siden og nu går jeg og venter svar. Så slog det mig den anden dag, at jeg egentlig hele tiden har tænkt, at det ville være en befrielse, at få en dødelig sygdom og at jeg ikke vidste om jeg ville tage mod kemo og så videre, hvis jeg rent faktisk fik livmoderhalskræft. Men nu kommer det pludselig så tæt på, at jeg faktisk fik dødsangst. Måske kommer den, fordi det er noget jeg ikke kan kontrollere. Hvis jeg begår selvmord, så er det noget jeg har valgt, men det er det jo ikke, hvis jeg får kræft. Ved ikke om det er ren volapyk at læse om... om det overhoved giver mening.... ?

Nå, men nu vil jeg tage mig et bad og få vasket hår for første gang i 4 dage. Det plejer at hjælpe lidt på humøret...



4 kommentarer:

  1. Tror de fleste som er i samme båd som dig og mig, kan genkende dine følelser om at være tabt for energi. Vi bruger rigtig mange kræfter på bare at være til og på alt det vi hele tiden skal tænke.. Jeg havde 3 år hvor jeg havde det allerværst hvor jeg boede i min seng og intet kunne.. men med tiden gik det den rigtige vej. Det handler om at finde ud af hvad der virker for dig. tænk tilbage. Hvornår følte du sidst du havde energi og hvad gjorde evt at du havde energi?? Jeg plejer at sige til mig selv. Jeg har ingen energi pt, hvordan får jeg det?? Tit tvinger jeg mig selv til en uge på sofaen og så ved jeg at jeg efter den uge har mere energi og så sker der lidt. Derefter handler det om at tage de ting man gerne vil opnå i små bider. Tag evt et rum af gangen eller endnu mindre.. Jeg bruger feks altid 10 min før jeg går i seng på at rydde så meget op jeg kan, inden jeg skal sove. Derudover plejer jeg at sige i morgen gør jeg feks stuen ren og i overmorgen er det fridag, om 2 dage kan jeg så måske tage badeværelset... Det er bare min måde og du skal selv finde frem til din.. Mit hjem bliver måske kun gjort rent 1 gang om måneden og nogen gange kun hver 3 månede, men jeg har altid ryddet op. Rod giver mig stess og det bliver jeg mere syg af.

    En del af min sygdom er at jeg har panik angst og min psykolog sagde på et tidspunkt at alt angst bunder i dødsangst. Jeg tænker på døden hver eneste dag. Det er noget af det der skræmmer mig aller mest og hold mig tit tilbage. Det er rigtig hårdt og det er noget jeg må leve med.Har prøvet at bearbejde det, men det ændre sig ikke.. tænker stadig på det. Dog vil jeg sige at jo bedre jeg har det, jo mindre tænker jeg på det. Det gør også at jeg prøver sige til mig selv.. Jeg har kun 1 liv.. Jeg vælger selv hvordan jeg vil leve det og hvad jeg vil bruge det til.. Min sygdom hæmmer mig, men det må jeg acceptere og gøre det jeg kan, For jeg ved jeg kan. Det handler bare om hvordan..

    Kender dine følelser så godt... Kæmpe Kram fra mig.. <3

    SvarSlet
  2. Jeg kender rigtig godt det med ikke "at kunne tage sig sammen" til at få gjort rent osv. Kun hvis der kommer nogen, og det er virkelig nødvendigt. Så SKAL det gøres, så er det pludselig ikke en mulighed at lade være på en eller anden måde. Jeg har også gået måneder uden at få vasket tøj, fordi jeg simpelthen ikke kunne tage mig sammen til at få det gjort. Det har hjulpet mig netop at have et skema for, hvilken dag, jeg skal gøre rent og hvad tid på dagen, jeg gør det. Og så tager jeg simpelthen det hele på én gang. Men jeg har så også bostøtte 30 timer om ugen, så det er meget nærliggende for mig at gøre det en søndag, fordi jeg så VED, at der kommer nogen igen mandag. Så måske hjælper det dig ikke så meget alligevel... I hvert fald vil jeg sige, at jeg kender det - og jeg synes ikke, det lyder dovent! :-)

    SvarSlet
  3. Kender det desværre også alt for godt det med ikke at have energien eller overskuddet til noget. Nogen dage kan det være en kamp bare at komme i bad...

    Krokodullen: Må jeg spørge hvordan du har fået en bostøtte?

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig må du det :-) Jeg tror, det var til en af de samtaler, man bliver indkaldt til hver tredje måned, hvis man er sygemeldt og på kontanthjælp, at de foreslog mig det. Og efter indlæggelser er jeg så blevet bevilliget flere timer. Men ellers kan du altid kontakte kommunen og ansøge om det, hvis det er derfor, du spørger :-)

      Slet

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...