søndag den 19. august 2012

Min mors fødselsdag



Min mor havde fødselsdag igår. 52 år.


Jeg har været SÅ meget i tvivl om jeg skulle skrive tillykke til hende på sms. Det har jeg brudt min hjerne med de sidste 3 ugers tid.

Jeg skrev til hende sidste år, selvom vi heller ikke havde kontakt dér.




Jeg snakkede med psykologen om det her den anden dag. Vi snakkede for og imod.
Hvis jeg skrev ville jeg få lettet min samvittighed. Jeg ville føle mig som den gode datter, der ønsker sin mor tillykke med fødselsdagen. Men samtidig, så ville jeg højst sandsynligt få en besked tilbage. Måske bare med et tak og måske med en længere "smøre" (i mangel af bedre ord). Så snart hun ville skrive tilbage, ville jeg få dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed, fordi jeg ved hvor ked af det hun er, over at jeg har valgt hende fra. Samtidig så ville jeg føle at jeg så skulle svare tilbage på den besked hun ville skrive til mig, og så er vi allerede inde på "vedholdende kontakt".

Alt dette ville undgås, hvis jeg ikke skrev en besked til hende.
Godt nok ville jeg stadig have det dårligt over det, men jeg ville nok have det mindre dårligt, end jeg ville få det ved at skulle føre en sms-samtale med hende eller hvis hun nu skulle finde på at ringe op.

Så jeg skrev ikke til hende. Jeg var den dårlige datter, der ikke skrev til sin mor på hendes fødselsdag. Jeg prøvede at fortrænge det hele dagen. Men hver gang jeg bevægede mig væk fra computerspillet og måske skulle have et glas saftevand eller gå med hunden eller noget andet, så poppede det op i min bevidsthed og gjorde mig dårlig.

Nu er dagen heldigvis overstået, men kontakten til min mor - eller mangel på samme - er en daglig kamp jeg har inde i mit hoved.

Skal - skal ikke.
For - imod.
Savn - vrede.
... og så videre...




1 kommentar:

  1. Efter du havde skrevet på min blog ville jeg da lige forbi..

    Det er ikke altid let med de forældre. Jeg har selv haft det lidt på samme måde nogle gange i mit liv..

    Håber du en dag finder mere klarhed over om du skal ha kontakt eller ikke, så du ikke hele tiden skal ha' sådan et tankemyldre..

    Følger din blog.. :)

    Hilsen Jeanette

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...