tag:blogger.com,1999:blog-1426972846971431876.post7693371589375714151..comments2017-04-01T11:12:43.064+02:00Comments on Borderline - på grænsen til normal...: Tid til børnBorderline Bloggerenhttp://www.blogger.com/profile/16521292090831926684noreply@blogger.comBlogger6125tag:blogger.com,1999:blog-1426972846971431876.post-91690305533101001402012-10-08T08:59:26.687+02:002012-10-08T08:59:26.687+02:00En efterfødselsreaktion kan opleves i større eller...En efterfødselsreaktion kan opleves i større eller mindre grad. Min sundhedsplejerske forklarede mig, at det var naturligt at få en meget følelsesladet reaktion nogle dage efter fødslen, hvor man græd og ikke magtede det - altså en efterfødselsreaktion. Det skal jo så helst stoppe igen, netop så det ikke udvikler sig til en fødselsdepression.<br /><br />Jeg følte personligt, at jeg havde ødelagt mit og min kærestes liv, og at alting var meningsløst. Derudover sad jeg bare og græd og stirrede ud i luften. Puha, det er en virkelig sort tid for mig... Heldigvis fik jeg hjælp fra min fantastiske sundhedsplejerske, og nu går jeg bl.a. i en mødregruppe for kvinder, som havde en svær start på moderskabet. Derudover fik jeg også gratis hjælp fra en psykolog, og nu har jeg det godt igen. Jeg elsker min datter højere end noget eller nogen anden i hele verden, og jeg har accepteret, at jeg var en dårlig mor, de første uger (følelsesmæssigt). <br /><br />Det er noget af det sværeste, jeg har skulle gå igennem, men igen: Det må ikke være frygten for det, som styrer, om man vælger at få børn eller ej. Det kan virkelig ramme kvinder i alle aldre, alle sociallag, om det er en upser eller drømmebarnet... Hvis det sker, kan man få hjælp, og desuden er det jo slet ikke sikkert, at man får det :)Saskiahttps://www.blogger.com/profile/04193436643442479324noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1426972846971431876.post-59747646605525846482012-10-08T01:00:12.281+02:002012-10-08T01:00:12.281+02:00Synes det er fedt at du gør dig forskellige overve...Synes det er fedt at du gør dig forskellige overvejelser og at du et eller andet sted måske også ønsker at være to og leve med alt hvad det indbære og få børn. <br /><br />Det bliver ingen let beslutning, men håber du engang kommer frem til den rigtige løsning for dig. Det er kun godt at du tænker før du kaster dig ud i noget og det viser at du vil dine kommende børn det bedste.. spørgsmålet er så bare hvad det er. :DJeanette Krohn Henriksenhttps://www.blogger.com/profile/16824454005240010914noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1426972846971431876.post-45847206946954650172012-10-08T00:08:07.003+02:002012-10-08T00:08:07.003+02:00Det er en svær situation for mig med kæresten, for...Det er en svær situation for mig med kæresten, for det ene øjeblik er jeg jo rigtig glad (elsker, måske) for ham og det næste kan jeg slet ikke have ham tæt på. Nogle gange gider jeg ikke være sammen med ham og ønsker ham langt væk og andre gange kan jeg ikke forestille mig mit liv uden ham. Jeg har bare aldrig haft de der sommerfugle i maven og det er dét jeg undrer mig over. Men måske behøver man ikke have det. Man siger jo at en forelskelse er en form for sindsyge.. og jeg synes at jeg har rigeligt sindssygdom i forvejen.. :-) <br />Og man siger at man først kan lære personen at kende, når man er kommet over den vilde forelskelse og det begynder at blive "hverdag", så måske er det i virkeligheden en fordel?... Jeg ved det ikke... <br /><br />Men ja, jeg har snakket med ham om donersæd og forklaret ham at jeg altid bare har set mig selv som alenemor. Mht. til donorsæden så er det en selvfølgelighed for ham (og mig), fordi han netop lider af den her arvelige sygdom, så det har vi snakket rigtig meget om. <br /><br />Jeg kan sagtens se det positive ved at være to om at få børn og jeg drømmer da også om at gå med barnevognen og manden jeg elsker ved min side. Jeg er også godt klar over at der (selvfølgelig) er mange par der har en dejlig hverdag med børn og parforhold. Par som er lykkelige og som ikke bliver skilt. Måske ender det også sådan for mig, jeg ved det ikke, men det har bare aldrig været opnåligt for mig i mit hoved, fordi jeg jo netop faktisk kun har det det modsatte... Borderline Bloggerenhttps://www.blogger.com/profile/16521292090831926684noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1426972846971431876.post-6072715145935722602012-10-07T23:58:12.407+02:002012-10-07T23:58:12.407+02:00Jeg har også svært ved at rumme mødre, som (i mine...Jeg har også svært ved at rumme mødre, som (i mine øjne, selvfølgelig) ikke tænker sig om. Jeg får det så dårligt på barnets vegne!<br /><br />Ja, der er i hvert fald kommet noget rigtig godt ud af gå i terapi hvad angår min rolle som (måske) kommende mor. Netop at jeg reflekterer. Noget som jeg tror at min mor ikke har gjort så meget. Så kan det vel kun blive bedre.. :-)<br /><br />Vil du uddybe hvordan din efterfødselsreaktion var? Jeg har kun hørt om fødselsdepression... Borderline Bloggerenhttps://www.blogger.com/profile/16521292090831926684noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1426972846971431876.post-64880809108779045462012-10-02T22:13:30.464+02:002012-10-02T22:13:30.464+02:00Uden at såre dig, bliver jeg nød til at sige at je...Uden at såre dig, bliver jeg nød til at sige at jeg er lidt i chok over at du er i et forhold som du ikke rigtig kan se dig selv i i fremtiden. Det kunne jeg aldrig gå igennem. Enten er jeg i et forhold jeg gir mig 100 % til det eller også har jeg været single. Har du nogen sinde snakket med din kæreste om at du gerne i fremtiden, vil ha børn og at du vil ha en doner? Forstår godt du vil ha en doner hvis det er fordi din kæreste har en arvelig sygdom. Synes også det er meget tankevækkende at du ikke kan se det gode i at være to om at få børn, faktisk såre det mig meget at du har det syn. Må være den fedeste oplevelse at få børn og især hvis man har en man kan dele det med. Kan dog godt se at du ville gøre det for at skåne barnet, men jeg synes også det er vigtigt at børn har både en mor og en far. eller i hvertfald et voksen mand de kan se op til. <br /><br />Jeg er selv førtidspensionist og har tanker om børn inden for de næste par år, glæder mig meget til at dele det, med min vidunderlige kæreste. Har dog også tankerne omkring om min psykisk sygdom, kan blive værre eller bedre. Tror dog bare man bliver nød til at tage det som det kommer. Desværre kan vi ikke spå om fremtiden.<br /><br />Jeg er sikker på at lige meget hvad du vælger, bliver du en super god mor. Dog vil jeg sige at jeg synes det er vigtig, at du finder ud af om du vil fortsætte med din kæreste. Måske har han en ide om at det er jer to resten af livet og jo længere du fortsætter jo mere besværligt bliver det. Jeanette Krohn Henriksenhttps://www.blogger.com/profile/16824454005240010914noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1426972846971431876.post-61113407849482546642012-10-02T21:16:17.178+02:002012-10-02T21:16:17.178+02:00Det er meget interessante synspunkter, som du har....Det er meget interessante synspunkter, som du har. Jeg har altid haft et savn til mine biologiske rødder, men hvad hvis man har haft sin biologiske familie, og de har gjort mere skade end gavn? Sikke en tung byrde, det også må være :(<br />Alle de tanker du har omkring det, kunne måske indikere, at du virkelig ville blive en god mor. Du vil jo tydeligvis det bedste for dine måske kommende børn og gør dig mange tanker om det. For i mine øjne er gode mødre dem, der vil deres børn det bedste, bekymrer sig og reflekterer. Jeg har mødt en mor, som er lige præcis det modsatte: Hun tænker sig simpelthen ikke om, og jeg kan næsten ikke være i nærheden af hende, fordi jeg virkelig har ondt af hendes barn.<br />Mvh Saskia.<br />Ps. Jeg fik selv en voldsom efterfødselsreaktion, som ikke er en fødselsdepression, men lidt derhen ad. Man kan desværre ikke selv bestemme det, men der er masser af muligheder for hjælp! Jeg synes i hvert fald ikke, at det skal være din frygt for det, som skal styre dit endelige valg :)<br />Saskiahttps://www.blogger.com/profile/04193436643442479324noreply@blogger.com